Maraton i København 2008

19. maj 2008 at 13:06
Jeg løb i haserne på spartas vore 4:00 balloner indtil 28 km
Fedt at løbe med fart holderne selv om jeg i lighed med flere andre – måtte slippe ved 28 km. Jeg fornemmede et ryk umiddelbart efter depotet med frugt som tog lidt tid at indtage ved startområdet, hvor fartholderne ikke lighed med de først mange depoter afventede 15-30 sekunder.
Jeg forsøgte at komme op igen men kom aldrig tilbage til ballonerne.
Og da jeg nu var alene blev der pludselig plads til 1000 tanker om hvor ondt det gør, hvor langt der er, etc. Jeg var meget alene fik ondt i alle kropsdele på skift – først knæ, dernæst lunger så tendens til krampe i læggene efterfulgt af følelserne af at fødderne sov. Det ville ingen ende tage. Jeg slæbte mig videre og kom ind umiddelbart før 4:30 ballonen, først helt knust. Men hurtigt klar igen til cykelturen hjem. Og i dag er jeg sgu’ stolt – og ømheden er ikke værre en at jeg kan mærke at jeg næppe fik løbet med helt ud.
Jeg skulle måske være blevet ved ballonerne, og det må blive læren til næste gang at jeg skal være opmærksom på hvor hurtigt de flytter sig.
Tak for mange opmuntrende ord på turen i går og hele vejen gennem forårets dejlige træningsture. Jeg håber vi ses til næste år.
P:S: I øvrigt var det et fedt løb – meget bedre rute end sidste år, kun krydsningen ved Fredensgade gav undertegnede trafik problemer.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.