Noter fra min tid som ledig.

Posted by on jul 22, 2017 in Ledig | No Comments

En langt indlæg baseret på 17. dagsbogsnoter fra en tid jeg gerne havde været foruden, og som jeg på ingen måde ønsker min værste fjende skal udsættes for. 

1. indlæg.

Forkert referat fra møde på jobcentret

Jeg var til møde i jobcentret i fredags og talte med xxxx xxxxxxxxx, Jobcenter Koebenhavn.

Vi talte om min jobsøgning, job med løntilskud, min ferie som afholdes 13-31 marts. Envidere talte vi om muligheder for at komme på et 6 ugers kursus kursus således at jeg kan blive MCSA/MSCE certificeret. Det mente min fagforening Prosa var en god idé, men Rune fra jobcentret afviste denne tanke kategorisk, med henvisning til at jeg har en lang uddannelse, som jeg tog tilbage i 1982.

I min mail inbox på Jobnet.dk finder jeg umiddelbart efter et referat fra mødet.

Jeg citererer fra referatet:

Det er aftalt, at du deltager i et 6-ugers brancherettet jobformidlingsforløb på CBSI med fokus på 

jobformidling indenfor Handel og Kontor og lignende områder i perioden  18.04.17 – 26.05.17. 

Du skal møde 25 timer om ugen, og mødetiden er kl. 9.00 til 14.00 mandag til fredag. 

Tilbuddet er et holdforløb, hvor du er sammen med andre, der søger job inden for de nævnte brancheområder. Aktiviteterne i tilbuddet veksler mellem oplæg og øvelser, hvor du selvstændigt eller i grupper skal arbejde med opgaver, som er relevante for din jobsøgning. Der vil også være tid til konkret jobsøgning, og du får undervejs mulighed for rådgivning og vejledning i forhold til din jobsøgning fra konsulenten på dit hold. IT- og selvbetjeningssystemer, relateret til jobsøgning, indgår.

Vi talte heller ikke om det der er tilføjet i job mål :

CBSI Jobformidling Handel og kontor m.m.

Det talte vi ikke om.

Hvordan kan et referat komme til at indeholde emner, som angiveligt ikke blev nævnt?

Efter en telefonisk kontakt med medarbejderen, kunne jeg få ham til at ændre ordlyden til:

Det er pålagt 

i stedet for

Der er aftalt


Hvad får en medarbejder på et jobcenter til at lave referat med punkter, der ikke blev nævnt under mødet?

Jeg forsøgte at skrive til ham, men systemet, som man kun kan tilgå efter login med NEMID giver ingen mulighed for at, besvare mailen der indeholdt referatet, eller blot skrive en mail til mit lokale jobcenter.

Jeg kan ringe op, men ikke til min sagsbehandler, kun til Jobcentrets hovednummer, og så er jeg nummer 38 i en elektronisk telefonkø, efter hver gang først at have klaret fem minutter om jobcentret fortræffeligheder, om alt fra åbningstider, telefonnumre, indtastning af mit eget cpr. Derefter, henvisninger til hjemmesider der starter med tre gange dobbelt w, og punktum jobcentret punktum dk, hvor jeg kan finde svar på mange spørgsmål…..

2. indlæg 

Web blanketter der er forkert designet.

Dagens besked ved indlogning på Jobnet:

Mødeindkaldelse

Du er indkaldt til Indkaldelse til samtale i Jobcentret – A-kassen deltager i samtalen med sagsbehandler Xxxxx xxxxxxx :

Onsdag den 17. maj 2017 kl. 09:00

Varighed: 30 minutter

Mødeform: Personligt fremmøde

Afholdelsessted: , Sundholmsvej 22

Mødedeltagere: Xxxxx xxxxxxx  (sagsbehandler)

I dette møde deltager en medarbejder fra din a-kasse.

To valgmuligheder. 1. Afmeld din ledighed. 2 Accepterer møde.

Du accepterer invitationen ved at klikke på knappen OK.

Hvis du ikke er ledig længere og derfor ikke vil acceptere mødeindkaldelsen, kan du afmelde dig som ledig her.

Vær opmærksom på:

Du har pligt til at møde op til samtalen. Ellers skal vi orientere din a-kasse, og det kan få betydning for dine dagpenge eller din arbejdsmarkedsydelse..

Hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål om dine dagpenge eller din arbejdsmarkedsydelse, skal du kontakte din a-kasse. Hvis du har spørgsmål, kan du finde mange svar på Jobnet. Ellers er du velkommen i Jobcenteret.

Regler

Du kan finde lovgrundlaget ved at gå ind på www.retsinfo.dk, og indtaste nummer og årstal:

Bekendtgørelse nr. 1297 af 09/11/2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats §1, §34 og §35.

Bekendtgørelse nr. 128 af 31/01/2017 af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. §63 a.

Jeg kan vælge mellem at acceptere mødedatoer, eller afmelde mig som ledig. Der gives ingen alternativer.

Jeg skal godt nok ind på et hospital og opereres denne dato, men hvis jeg vil det så må jeg melde mig  færdig som ledig. Kvitteringen kommer prompte: enten slut med dagpenge er møde i jobcentret. Du har accepteret dit møde

 

Forsøger at ændre denne aftale.

Der kan ikke svares i dette system som jeg modtager den.

Jeg bookede mødet og sendte denne mail til jobcentret:

Hej

Jeres systemer er virkelig så ringe, at de aldrig burde vær godkendt og sat i produktion.

Hvad med at ansætte nogle til at beskrive og teste, den mailformular, som jeg fandt her, altså en der forstår at løse denne opgave.

https://post.borger.dk/2/#/mailbox/MTQ2NjE3M8KkMMKkNzEzMDYyOcKk?deeplinkaction=4&mailboxid=11836 ,

Meget vanskeligt at få en dialog med Jobcentret via jobnet.dk

Denne mail er påbegyndt skrevet 6 gange, for til slut nu at skrive den i word og derefter cut and paste den tilbage til jeres ikke fungerende web sted.

Jeg er smidt af jobnet.dk systemet hele 6 gange i dag, hver gang er kladden til min mail gået tabt.

Her kommer endnu en lille, men igen helt unødvendig fejl i post borger.dk siden, som jeg skriver i lige nu:

I denne mailformular udfylder jeg feltet Emne med værdien Jobpraktik. paster indholdet ind fra Word fordi jeres editor taber alle data ved disconnect,  hvorefter jeg ikke kan afsende min mail fordi man skal vælge emne 2 gange, 2. gang i en dropdown boks på linie under Emne: Hvor man skal vælge et af systemet foreslåede emner.  Hvem er den medarbejder der har udviklet og godkendt denne formular? Vedkommende har jo ikke udført sit job. Al tanke er ophørt inden opgaven er forstået, og ender derfor med at blive godkendt uden nogen fatter hvorfor.

Det er en skændsel for den danske stand af dygtige system udviklere at folk med så ringe kendskab til system design får lov til at lave programmer for jer. Og nu vil det tage dig på jobcentret, som læser dette timer at lave en fejl rapport til det firma der skulle have udviklet en web side til at sende mails til jer. Men fordi det er så besværligt kan jeg næsten spå om at denne opgave ikke vil blive udført før systemet en dag blivet udskiftet med et nyt system. (der i parantes bemærket formentlig bliver lavet af folk med endnu lavere indsigt i systemudvikling og endnu længere afstand til det danske arbejdsmarked).

Jeg havde ventet at modtage et referat fra dagens møde i dag, det er ikke kommet frem til min e-boks som lovet.

Vedlagt fremsendes, som aftalt og beskrevet – i det ikke fremsendte referat – et eksemplarer af formular  AB131 som er underskrevet, af mit potentielle jobpraktikvirksomhed.

3. Indlæg

Booking af tid på jobcentretDagpengemodtager

At bestille en tid er meget vanskeligt. Faktisk umuligt.

Det er meget vanskeligt, nærmest umuligt.

Hej 

Efter min seneste snak med Susan Jørgensen, på Jobcenteret i sidste uge troede jeg ikke det kunne blive værre, det kunne det. Der er intet, absolut intet der virker i jeres systemer, borset fra tonen om at man, som ledig er skyldig i alt, uanset hvad man gør.

Denne gang skal jeg booke et møde (jeg har en tom kalender) i jeres system, der blev i formiddags tilbudt formiddagstider til datoen i morgen. Jeg booker en tid, men får den ikke bekræftet af systemet. 

Nu er klokken, 19, jeg prøver igen. Der er 3 tider tilbage, jeg prøver alle tre tider, en ad gangen, med samme resultat. Hov, din tid er blevet booket af en anden. Sjov fejl meddelelse, hvis det var sandt, men det sker vel ikke 3 gange inden for et minut. Skriv som det er: Lortet virker ikke. Vi ringer til dig i morgen når det passer os, smid programmet ud, for igen har i fået et it system der stort set ikke virker efter hensigten, og blot spilder min og mange andre dagpengemodtageres tid.

Jeg ville gerne fremsende nogle skærmdumps til jer,  men det er ikke muligt i dette mail program, post.borger.dk hvor der kan ikke vedhæftes filer, som i formentlig har fået special skræddersyet til formålet. De er vedhæftet nedenfor.

Igen det kan i med fordel smide ud og i stedet anvende et af de ti andre systemer i også har sat søen for at man kan skrive til sit job center.  

 

Jeg håber i ringer når i har en tid jeg kan booker inden min frist udløber den 27. maj 2017

 

Husk at booke møde:

Der er kun 3 dage til torsdag den 27. april 2017, hvor din næste jobsamtale skal være booket. Skynd dig at booke en tid til samtalen. 

Hvis du ikke booker inden for fristen, kan det få betydning for din ret til dagpenge.


Det prøver jeg så me dette resultat:Først kan man vælge tiden selv.

 
 
Det kan måske ske én gang, men i dag ske det på alle de tider som systemet tilbyder. Alle ledige tider. J

Jeg venter til i morgen, det har nogen opfattet at der er et problem, så der udbydes slet ingen tider.

På 3. dagen prøver jeg også, stadig ingen tider

4. indlæg

Fortsætttelse

Med intervaller på op til 4 uger skal alle dagpenge modtagere tale med enten jobcentret, eller sin  a-kasse eller begge dele.

Jeg har en tid med begge dele om 4 uger igen.

For 4 dage siden fik jeg (som nævnt i Dagpengemodtager 3) en besked om at jeg skal tale med jobcentret inden 5 dage.

Det gør jeg gerne, mest i lyset af at de stopper dagpenge udbetalingen hvis jeg ikke gør det..

Men jeg har svært ved at få en tid på deres hjemmeside.

Jeg prøvede at bestille en tid på www.jobcenter.dk, men alle (i dag var der 3) ledige tider er “Ups taget af en anden” som fejlmeddelelsen siger, når de skal bekræftes. Det gjorde jeg også de næste dage uden held.

I morgen udløber min frist, hvis jeg ikke vil fratages dagpengene, så jeg må hellere tage fat om problemet.

Nu bliver det spændende hvordan det går, på telefonen, når nu hjemmesiden ikke virker..

Jeg ringer op…82565682

De første spørgsmål kommer hurtigt på stribe:

Min idé med at notere de hele ned opstår først lidt inde i forløbet, så jeg noterer ikke alt ned fra begyndelsen.

Det lød noget i retning af

Er du –

Privat person, 1 firma, tast 2,  kontant …

Er du på kontanthjælp, tast 1, sygedagpenge 2 m.v.

Jeg vælger dagpenge


Kvalitetstest bagefter

Så spørges der: Vil du give feedback på kvaliteten af denne samtale bagefter ?

Ja, det vil jeg godt, så skal jeg lige bekræfte mit telefon nummer, og ja det er stadig samme nummer som jeg ringer op fra, som i må bruge når jeg skal svare bagefter.

Må vi optage samtalen til uddannelses formål ? Tast 1.

Jeg siger ja, tænk at kunne bruges i uddannelses og forskningens tjeneste. Det er næsten som at være organ donor tænker jeg. Det siger jeg også ja til.

Hvis du ikke har en tid inden din frist udløber afmeldes du automatisk dagpenge, gentager telefon computeren.

Har du tekniske problemer så ringe til supporten på 70 15 20 30

Ring til supporten.

Du er nu i kø.

Det går fremad.

Indtast dit CPR nummer. Jeg taster alle 10 cifre.

Så får jeg fat i en person der er nu gået 5:50 sekunder

Det er en telefonomstillingsmand.

Han kan ikke hjælpe mig, men kan nu stille mig om til jobcenteret. Noget virker…..

Du er nu i kø som nummer 11

Så får jeg Jobcentrets åbningstider. Jeg noterer mig at det ikke er de samme tider på på skærmen.

Efter 6:58 (min:sek)

Du er kø som nummer 11

Du kan også prøve vores hjemmeside 3 gange dobbelt w, og jobcenter.dk.

8:58 Du er kø som nummer 11

Du kan også prøve vores hjemmeside 3 gange dobbelt w, og jobcenter.dk.

Der kan du også få adgang til mange oplysninger, Fx. 

  1. 5,3 mio.Annoncer vist seneste måned, 
  2. 145.182 Aktive CV’er 
  3. Ledige stillinger siden i går.

ser jeg på skærmen.

(Note: 7 dage senere står der 20.062 ledige stillinger, 14 siden igår, 143.930 aktive CV’er, 5,5 mill visninger. Jeg regner ud 200.000 annoncer vist på 7 dage, det er et firma med gang i det Jobcenter, men også tydeligt at der er mange i jobkøen. )

Jeg er ikke alene, på den anden side,  –  2 job siden i går. Der kan være langt til et job.

 

9:58 Du er i kø som nummer 11

Vi arbejder på at betjene dit opkald så hurtigt, som muligt – vent venligst

Du er i kø som nummer 8

Vi har mange som ringer i dag, vent venligst. 

10:48 Du vil blive stillet igennem til første ledige medarbejder

Du står i kø som nummer 7 

Vent venligst.

Du står i kø som nummer 7 

11:58

Vi har meget travlt

12:34 Vi takker for din tålmodighed. og håber du bliver i køen 

Du står i kø som nummer 6

13:25 Grundet ekstra ordinær travlhed kan ventetiden være længere end normalt  

Du står i kø som nummer 6

14:10

Vi ved du har været tålmodig og har ventet længe, vi håber du er tålmodig og venter lidt endnu

15:05 Du står i kø som nr. 5

For at sikre korrekt betjening gør vi opmærksom på at vi skal bruge dit CPR nummer, derfor.  Det er også 10 minutter siden jeg sidst tastede det ind, så maskinen har åbenbart glemt det.


16:02 en besked om ubesvaret opkald modtages på min Iphone.

16:10 Jeg springer frem og er nu forrest i køen,! Wups, jeg kom igennem til en sagsbehandler,  som meget beredvilligt hører på min kritik af dette telefonventehelvede som Jobcentret har bygget op. 

 

Efter lidt snak om at det ikke er teknisk muligt at bestille tider på systemet, løste han det foreløbigt ved at forlænge min frist med 2 uger, for jeg skal selv booke tider. Det står i loven, de må ikke hjælpe mig. Den ledige er selv ansvarlig for sin egen situation. Som han videre sagde:”Så vil der nok dukke tider op der er ledige”. Jeg er glad og har fået udsat min trussel med 2 uger.

Efter 22min31sek Sluttede samtalen

 

Efterskrift

Tjekkede mobilsvarbeskeden der var bibbet ind 16:02 inde i samtalen.

Det var jobcentret tilfredshedsundersøgelse, der ikke kunne vente så lang tid, som ventetiden varede på at spørge mig om hvor tilfreds jeg var med servicen på job centrets telefonservice. 

Der er tre spørgsmål starter maskine med at sige. 

På en skala fra 1 til 10 hvor 1 er lavest 10 er højest, hvor tilfreds var du med servicen på jobcentret. Jeg var ikke så tilfreds så jeg prøvede forsigtigt med et 1 tal.

 

Puf, så blev undersøgelsen afsluttet. 

 

Med mit kendskab til telefonsvareren i min iPhone telefon så tror jeg det skyldtes at den opfattede 1 tallet, som en besked til iPhonens telefonsvarer om at jeg ikke ville aflytte mere af den aktuelle besked. 

 

Og på den måde så fik jobcentret ikke min tilbagemelding, og dermed er der en stor fare for at det ikke bliver bedre.

Mit forsikringsselskab har forudset dette og klarer hele denne spørgeskema undersøgelse pr. sms for år siden. I Jobcenteret er der aldrig nogen der har testet denne spørgeskema undersøgelse, og ingen har gidet undersøge hvorfor der ikke der nogen utilfredse dagpenge modtagere i systemet.

Hjælp mig.

Jeg havde fået en udsættelse på 12 dage.

I dag er der 0 tider ledige. Gad vide om jeg opretholder dagpengeretten

To dage senere fik jeg en tid til tirsdag den 9. maj 2017. 09:30. Fordi jeg er i ulønnet praktik bliver det et telefonmøde, jeg skal bare sidde klar i en time så ringer job centret til mig.

5. indlæg

Hvad skete der under telefon mødet, jeg fik aftalt? Intet. 

Godt spørgsmål det var tirsdag den 9. maj 2017, jeg stod op og gjorde mig klar, vaskede mig og tog en pæn skjorte på, det kunne jo være det var et Skype opkald,  og man ville jo gerne gøre en god figur.

Men ak, desværre der kom intet opkald. 

Kl. 10:30 timen var gået, er min dagpenge ret tabt ?

Jeg prøve at ringe, det kunne de ikke svare på, på Jobcenteret, 82565682.
Ok jeg skyndte mig at skrive, en mail for at sikre at jeg ikke mister dagpenge retten, på grund af et telefon svigt, som jeg ikke mener jeg er årsag til.
Mailen røg afsted til min a-kasse for jeg kan ikke skrive til jobcentret, de har jo ikke nogen mail adresse, forstår det hver der kan. Deres signatur slutter:
no-reply@star.dk
Flot
Jeg brugte 3 timer og otte forsøg over de seneste 2 uger, på at få aftalt et lovpligtigt møde med jobcentret. 
I dag kl. 09:30 og en time frem skulle mødet fine sted.

Nu er klokken 11:15

Mit nummer er stadig 99999999

I skriver så sent som søndag efter middag:

Kære Torben 

Husk aftale med jobcentret i morgen kl. 09:30.

Se evt. nærmere på ‘Min side’ via www.jobnet.dk.

Venlig hilsen

Jobcentret

Det er ikke muligt at svare på denne email, da den er automatisk genereret

Du kan afmelde dig at modtage mail omkring dette emne. Du afmelder dig via Jobnets huskeservice på www.jobnet.dk. Du har altid mulighed for igen at tilmelde dig, dette kan du også gøre via Jobnets huskeservice

Hvad sker der hos jer?

Er den sidste tænkende medarbejder, altså ham der selv kan ringe op, også erstattet af en mail robot ?

Og hvad skal jeg gøre?
Lidt senere næste dag, 10:33 ruller denne telefon besked ind på min telefonsvarer:

Ja goddag det er Inge Bodildsen fra arbejdsmarked center København, jeg skal beklage du ikke blev ringet op i går det var  fordi, der er gået noge udu i kalenderen jeg var på ferie, men din samtale vil blive aflyst, og rigtig god bedring.

På en måde virker systemet, den ledige bliver generet maksimalt, der er ansatte i systemet der har travlt dagen lang med at betjene dem. De udfører intet arbejde, der påvirker den lediges situation.
Nu har jeg også brugt 4,5 timer på mødet der ikke blev til noget. Foruden omkostninger til taletid på den telefon som, jeg skal have for at kunne komme i kontakt med job verden, men som jeg i modsætning til folk der er i arbejde ikke kan trække fra i skat.
Ja, oven på det aflyste møde, og de mange problemer med tider,  blev jeg desværre syg, så lige nu er jeg sygemeldt i system. 
 

Det skal nok danne basis for nye spændende kapitler.

6. indlæg

På dagpenge, idag er  login er umulig….

I dag er det fredag den 26. maj 2017. kl 12:45

 

Man kan nu hverken opdatere sin log, checke nye job  eller blot fremfinde sin liste over Favoritjob.

Og skylder jeg et møde ?, det kan jeg heller ikke hverken se eller booke.

Jeg skifte lige browser, samme resultat.


Interessant med hele 557 nye job siden i går, det lover godt for fremtiden.

Eller også er system gået helt i sort.

Ringer jeg til supporten så får jeg oplyst at systemet på 2. time ikke nede, næ der er lange svartider, efter yderligere 4 minutter i telefonkøen. Jeg tænker 144.260 CV i denne kø, 6 millioner viste job i den seneste måned, hvem ser de CV’er og de job når systemet ikke er tilgængeligt?

13:45 går det således:

Der er hverken hjemmeside eller fejlmeddelelser som svar fra jobnet.dk’s  hjemmeside.

Et er meget ringe programmer, man kan sige det gør ikke noget, hvis driften af systemerne i jobcentrets site slet ikke kører, så er der jo ikke nogen der generes af systemerne. Det er måske i virkeligheden meget godt at siden ikke kører længere?

7. indlæg

Aldersdiskrimination-findes det ? 

En helt anden historie:

Søgte et job, der så ud til måske at være lidt under mit max. kompetence, men på den anden side, bestemt relevant og indenfor mit kompetence område, og når man er arbejdsløs i længere tid så sænker man ambitionsniveauet og finder sig i lidt for at komme i gang.


Opslaget så således ud. En bred stilling, som klart ligger inden for eller under mine kompetencer

Dynamisk 360°it-medarbejder til konsulentvirksomhed
xxxxx xxxxxxxxxx Group ApS, København

XXXX XXXX  Group består af en konsulentforretning med konsulenter, som arbejder ude hos vores kunder samt af en kursus afdeling med undervisningsforløb internt og eksternt.

Vi har brug for dig, som kan styre og understøtte os i alle it-henseender; stort som småt og som kan give en hånd med andre steder, hvor der er behov.

Jobbet

Som vores eneste it-medarbejder er du en vigtig hjælp og ressource for os. Dit arbejde er meget alsidigt og omfatter en bred palette af ansvarsområder.

Arbejdet varierer fra uge til uge omfatter alt lige fra at:

Gennemføre indkøb og installation af nyt it-udstyr og tilbehør samt software – eksempel kunne være et kursus system eller en printer.

Bestille reparation af it-udstyr og telefoner.

Opsætte elektronisk udstyr, når nye medarbejdere starter.

Stå for brugeradministrationen i diverse systemer fx Yammer, Office365 (Outlook)

Opdatere XXXXX CMS System xxxxxxxx med billeder, kursus beskrivelser, stillingsannoncer, o.l.

Oprette evalueringsskemaer/skabeloner i SurveyGizmo.

Opsætte og udsende kursusevalueringer.

Oprette diverse surveys og trække rapporter.

Printe fakturaer og omdeling heraf.

Sætte projektor o.l. op ved undervisningsforløb.

Hjælpe ved akutopstået it- eller teknikproblemer.

Hjælpe konsulenter med at opsætte artikler og blogpost på deres LinkedIN-profiler.

Indtænke hvor vi kan gøre it og teknik smartere i forhold til, hvad det står os i omkostninger i dag.

Identificere andre og nye it- og tekniske områder, hvor du kan gøre en indsats, som støtter op om vores forretning og virke.

Varetage mindre tekniske projekter.

Være ansvarlig for, at vi har en sikker, stabil og kost-effektiv it-drift.

Vores kontoradministration er lille, hvorfor vi alle skal kunne gå til hånde, hvor der er brug for det – også udenfor vores normale fagområder.

Kendetegnet for os er, at alle høj som lav hjælper til. Du må derfor påregne, at du indimellem får opgaver, som ikke er direkte it-relateret.

Om os

Du får nogle super rare kolleger at dele din hverdag med. Vi har et godt fællesskab og er gode til at tage os af hinanden. Vi er et godt mix af både kvinder og mænd, som alle er dedikeret vores arbejde.

For en konsulentvirksomhed at være er vi meget uhøjtidelige og nede på jorden. I vores arbejde har vi en høj grad af fleksibilitet og frihed.

Din baggrund

Din uddannelsesmæssige baggrund er underordnet. Væsentlig er, at du har erfaring fra en tilsvarende stilling, hvor du, foruden at fungere i en it-supportmæssig funktion, er vant til at administrere forretningskritisk it.

Dvs. du er vant til at håndtere de forespørgsler om hjælp, der kommer fra konsulenterne. Dertil enten ved du eller kan finde ud af at undersøge og foreslå løsninger i spændingsfeltet hardware, software og it-processer, som understøtter og optimerer vores forretning. Økonomi og anvendelighed er selvfølgelig altid tænkt ind i dine overvejelser.

På arbejde oplever man dig som værende udadvendt, serviceminded, energisk og proaktiv. Du kan lide dit arbejde og gør derfor meget for at levere den bedste service.

Søg jobbet

Send ansøgning og CV på dansk til xxx@xx.dk og skriv ”it-medarbejder” i emnefeltet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutterings- og kompetence manager  /  xxx@xx.dk

Svaret, jeg fik lød:

Kære

Endnu engang tak for din interesse for stillingen. Ud fra dit sendte materiale vurderer vi dig for teknisk og for senior i forhold til, hvad vi søger efter. Du ønskes held og lykke fremadrettet. Med venlig hilsen


Jeg spurgte min fagforening og fik en måned senere en mail fra Prosa besked om at firmaet vil overføre 25.000 kr i erstatning, og de er nu gået ind på min konto.

8. Indlæg Sygdom under virksomheds praktik – pokers uheldigt for virksomheden.

Noget helt 3.

Jeg fik forhandlet mig frem til en 28 dages virksomhedspraktik aftale med en mindre virksomhed.

Startede min praktik som it medarbejder på en opgave om SEO optimering, med at bruge 14 dage på at sætte mig grundigt ind i opgaven og registrere de ændringer i kundens system, som jeg ville foreslå at jeg udførte. Selve implementeringen skulle finde sted i de sidste 2 uger af praktikperioden.

Jeg blev syg og kunne ikke arbejde de sidste 14 dage. På mit efterfølgende møde med Jobcentret var beskeden, der er bare ærgerligt for virksomheden.

Arbejdet må ikke udføres uden træk i mine dagpenge

Jeg kan ikke få mulighed for at udføre og implementere de planlagte og aftalte løsninger uden at han ville ansætte mig eller at jeg selv registrerede arbejdet udført på mit Dagpengekort som tid brugt på frivilligt arbejde med efterfølgende træk i mine dagpenge for de timer det drejede sig om.

Konsekvens: Jeg fik ikke vist min duelighed, og derfor ingen ansættelse ud af denne praktik.

Ja, det betød jo at min praktik arbejdsgiver ikke fik set om jeg kan udføre den aftalte opgave, og han valgte derfor ikke ansætte mig efterfølgende.

 

9. indlæg

En umulig mission: Fra dagpenge til planlagt sygdom (en planlagt operation).

Jeg var til samtale på jobcentret den 19. juni til alm samtale, hvor jeg bl.a. nævnte at jeg skulle opereres den følgende dag. Jeg blev derfor ikke pålagt yderligere jobsøgning idet jeg skal forvente 12 ugers genoptræning.

Registrering af sygdom i Jobnet

Registreringen af dette går på magisk vis galt.

Der kan man ikke angive start sygedato, så systemet registrerede at min første sygedag som den dag man registrerer altså den 19. juni 2017

Da jeg opdager dette prøver jeg at registrere at jeg er ledig den 19. juni efter arbejdstid med det samme, den kan man godt, men det gælder først fra den følgende dag altså den 20., hvor jeg jo ville være sygemeldt fra.

Jeg skriver efterfølgende til min A-kasse, hvor jeg forklarer min oplevelse af problemet:

Jeg modtager ved månedsafslutningen min udbetalings specifikation for juni uge 22-26, hvor jeg mangler penge for en dagpengedag. Jeg er arbejdsløs og er blevet syg.

For ikke at være registreret, som på dagpengemodtager under hospitalsbesøget og den efterfølgende  restitution fra operationen, valgte jeg aftenen før at lade mig registrere som syg på jobnet.dk som er jobcentrets hjemmeside.

Jeg håbede systemet kunne klare dette, men må på den efterfølgende dagpenge opgørelse konstatere at jeg havde mistet een dagpengedag i juni måned, formentligt den 19. juni.

Jeg skulle opereres den 20. juni 2017,  kl 07:00, og forsøgte derfor at melde mig syg aftenen før idet jeg skulle i fuld bedøvelse og ikke med sikkerhed vidste om jeg vil være i stand til at komme til en computerskærm den følgende dag.

Da jeg erfarer at min sygemelding der indtastes efter arbejdsdagen er gået bliver registreret som værende gældende for den 19.  juni, vælger jeg derfor at forsøge at ændre datoen, men desværre tillader dette systems it design ikke denne ændring.

Den eneste måde jeg kan ændre på, er at tilmelde mig jobcentret, som ledig igen samme dag, som jeg netop forsøgte at melde mig syg,  og så afvente til næste dag med at fremsende min sygemelding igen via systemet.

Det lykkedes, tror jeg, men erfarer nu at systemets design nu har noteret mig som værende ledig fra den følgende dag, altså den 20. juni og derfor ender med ikke at være tilmeldt på job centret en dag nemlig den 19. juni i uge 25.

Jeg vil derfor anmode at få min dagpenge anvist til udbetaling således at jeg modtager de penge som jeg er berettiget til.

På forhånd tak.

A-kassen svarer:

Du er blevet afmeldt den 19. juni 2017 kl. 20.55 og tilmeldt igen den 20. juni 2017 kl. 05.59.

Når du er afmeldt den 19. juni 2017, kan du ikke modtage dagpenge for denne dag uanset, hvor sent på dagen du afmelder dig.

Vi kan derfor ikke udbetale dagpenge til dig den 19. juni 2017.

Venlig hilsen

Svar fra jobcentret

Jeg skrev den samme forklaring og får dette svar.

Kære Torben

Vedrørende din mail til jobcenteret om udbetaling af dagpenge må vi henvise til a-kassen, da det er dem der har mulighed for at udbetale dagpenge og derfor har beslutningskompetencen vedr. alle udbetalinger for dagpengemodtagere.

M.v.h.

Flot.

Telefon til jobcentret

Så måtte jeg prøve via telefon, med 28 foran mig i køen igen, 45 minutters ventetid, og efter at have forklaret ovenstående lykkedes det mig at få en venlig medarbejder til at skrive en mail til min personlige konsulent på jobcentret (sådan en har jeg, men endnu efter 6 besøg kun oplevet som en stemme i telefonen, men ikke set vedkommende), som når han kommer fra ferie vil kigge på min problemstilling og forhåbentlig anvise mig mine berettigede dagpenge til min konto.

Igen oplever jeg en telefoncomputer ringer mig under den altforlange ventetid, for at deltage i en tilfredshedsundersøgelse som igen ikke kan modtage mine tastetryk fordi spørgsmålene læses op i af en telefonsvarer og derfor ikke har nogen aktiv session med den computer der stiller spørgsmålene.

Hvad sker der for det digitale Danmark?

Det er mig en gåde at en samling af it systemer der var tænkt som svaret på det digitale Danmarks fremtid.  Der er ingen tin gi systemdesignet der peger på at folkene bag har haft og indsigt i at forstå hvorledes deres enkeltkomponenter fungerer i en sammenhæng.

10. indlæg. Jeg har mistet en dagpenge dag og selvom alle kan se det er en fejl, kan ingen løse det

Svaret fra min A-Kasse på min forespørgsel i Dagpenge 9 lyder således:

Afgørelse om afslag på…

Du har ansøgt om at få dagpenge den 19-06-2017, idet du sygemeldte dig

om aftenen, den 19-06-2017 grundet en operation den 20-06-2017,uden at

være klar over at du derved blev afmeldt hele dagen.

Vi har truffet følgende

Afgørelse

Du har ikke ret til dagpenge den 19-06-2017-

Begrundelse

For at få ret til dagpenge, er det en betingelse, at du er tilmeldt som ledig

på jobnet.dk.

Det står i bekendtgørelse nr. 0808 af 23-06-2017 om Rådighed § 6.

I henhold til ovennævnte bekendtgørelse §6.stk.2, kan a-kassen kun

udbetale, såfremt enten jobcentret eller a-kassen har begået en fejl og

tydeligt skriftligt har tilkendegivet at det er deres fejl, som er skyld i

afmeldelsen.

Sagen kort

Du oplyser at du selv afmeldte dig som ledig den 19-06-2017, dette er ikke

en fejl a-kassen har lavet .Vi har ikke modtaget en klar tilkendegivelse fra

jobcentret på at de har været årsag til at du fejlagtigt er blevet afmeldt

den 19-06-2017.

Klagevejledning

Hvis du ikke er enig i vores afgørelse, kan du klage til Center for Klager om

Arbejdsløshedsforsikring (CKA) inden 4 uger efter, du har modtaget dette

brev. Klagen skal sendes til:

Min A-kasse´s Hovedledelse

Ramsingsvej

Så jeg klager igen, nu pr. telefon hvor jeg vejledes i at måtte klage til Jobcentret først fordi de er de eneste der kan træffe en afgørelse om der er sket en fejl eller ej.

Det kommer der følgende brev fra jobcentret ud af:

Ydelsesservice København kan ikke behandle borgers henvendelse, da

det drejer sig om manglende dagpenge ved ledighed.

Det kan oplyses, at borger er sygemeldt fra den 20.06.17 og at vi har

iværksat udbetaling af sygedagpenge fra den 04.07.17.

Vil I venligst behandle borgers henvendelse og orientere borger herom.

Venlig hilsen

Igen jeg har ret, og Jobcentret beder min a-kasse om at  udbetale pengene for den ene dag.

Derefter talte jeg med Martine Lund som pr telefon oplyste mig om at penge nu ville blive overført ved næste "næste kørsel". Nu er der gået yderligere godt 2 uger og jeg har endnu ikke modtaget mine dagpenge for den første dag.
Nu er sagen snart løst tror jeg på.

11. indlæg Den ene dag jeg har i klemme er umuligt at få udbetalt.

Da min udbetaling for august måned anvises til udbetaling den 30/8 2017 er beløbet ikke med.

Jeg skriver til min a-kasse og får dette svar:

Vi har desværre haft en fejl i vores system, der har gjort at vi ikke har kunne regulere. Fejlen er rettet og jeg har reguleret.

Den 3. september kommer pengene til udbetaling tror jeg:

Jeg modtager en udbetalingsspecifikation med beløbet 849,- kr svarende til en dagpengedag.

Jeg har via PBS betalt min a-kasse den 1. september via min fagforening Prosa.

Disse penge er ikke overført internt mellem Prosa og Min A-kasse den 3. september 2017, så derfor trækker min a-kasse mig nu for manglende kontingent for september måned da beløbet ikke gået ind fra Prosa til dem for mit medlemskab, så inden de manglende dagpenge kommer til mit trækkes der 457,- kr således at der er 170,- tilbage.

En ny klage til min a-kasse, oplyser mig om ovennævnte forhold og nu vil der gå et par uger mere før jeg får min berettigede dagpenge for den ene dag den 19. juni 2017.

Det bliver en stor dag, når det sker.

12. indlæg Nyledig igen

Endelig er jeg blev rask i både skulder og hånd, så nu er jeg ledig igen.


Efter 10 ugers på sygedagpenge er det forfra melder systemet mig.

Jeg spørger i min a-akasse om det er en fejl. Nej, der er så mange regler der en ændret så du er nød til at komme til dette møde for ny ledige på.

Så næste samtale er en fælles samtale, som man tilbydes når man er nyledig,  hvori både a-kasse og jobcenter deltager. 

Mødet er afsat til 2,5 timer

Det bliver spændende hvad jeg lærer næste gang.

Svaret er:

Jeg fik næsten den samme introduktion som jeg fik da jeg for 9 måneder siden blev ledig første gang. 

3 timer senere var jeg fri.

13. indlæg, næste samtale.

Så skal jeg indkaldes til samtale igen.

I dag  får jeg denne valgmulighed:

Trin 1 Jeg vil gerne have et møde om

Valgmulighed 1:

 04. Samtale med jobcentret uanset a-kasse

På en underside kan jeg får uddybet dette:

Beskrivelsen for 04 lyder

Forud for samtalen skal du lægge job i din joblog, som du vil søge. Disse job skal afspejle den faglige og geografiske spredning i din jobsøgning, og vil indgå som en del af samtalen med konsulenten. Mødet er ikke et fællesmøde, men en individuel samtale med en konsulent. Hvis du på tidspunktet for samtalen er i praktik, løntilskud eller anden aktivitet, skal du booke en telefonisk samtale. Der kan forekomme ventetid.

Varighed: 30 minutter

Mødeform: Personligt fremmøde (fællesmøde)

 

Valgmulighed 2

 AMC 2. Book en personlig samtale

Vælg et tilbud og få vist beskrivelsen.

Beskrivelse for AMC 2 lyder:

Beskrivelse

Forud for samtalen skal du lægge job i din joblog, som du vil søge i den kommende tid. Disse job skal afspejle den faglige og geografiske spredning i din jobsøgning, hvilket vil indgå som en del af samtalen med konsulenten. Der kan forekomme ventetid OBS: Hvis du på tidspunktet for samtalen er i praktik, løntilskud eller anden aktivitet, beder vi dig booke en telefonisk samtale.

Varighed: 30 minutter

Mødeform: Personligt fremmøde (fællesmøde)

Den er svær, så jeg spørger jobcentret via mail.

Hvorfor skal jeg vælge, hvad er forskellen, kan jeg få en forklaring ?

Jeg får 4 dage senere et opkald, og svaret jamen, det er lige meget. Du skal bare normalt tage Valgmulighed 2. Hvad betyder AMC ? Arh der bare sådan noget internt, det betyder ikke noget. Hvorfor er der 2 valgmuligheder? Arh det er fordi hvis der ikke er nogen tider i den ene så er der i den anden. Hvorfor skal jeg til Amager når jeg bor i Vanløse? Vi er opdelt i team nogen tager sig af dem under 30, og nogen dem over og nogen tager sig af rengøringsdamer og sådan og unge på dagpenge. Jamen hvorfor hører jeg så til på Amager, hvad er i specialiceret i? Ja, men det er fordi det er her du hører til.

Jeg spørger er der nogen der kender noget til mit fag? Ja, vi ved noget om alle fag.

Jeg opgiver at forstå systemet. og går i gang med at bestille en tid. Der er en ledig tid til mig næste uge, den tager jeg, men inden jeg kan få den må jeg lige signe af på at jeg forstår alvoren ved at skulle checke at nedenstående er læst og forstået.

Vær opmærksom på:

Du har pligt til at deltage i samtalen. Ellers skal vi orientere din a-kasse, og det kan få betydning for dine dagpenge eller din arbejdsmarkedsydelse.

Hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål om dine dagpenge eller din arbejdsmarkedsydelse, skal du kontakte din a-kasse. Hvis du har spørgsmål, kan du finde mange svar på Jobnet. Ellers er du velkommen i Jobcenteret.

Regler

Du kan finde lovgrundlaget ved at gå ind på www.retsinfo.dk, og indtaste nummer og årstal:

Bekendtgørelse nr. 1297 af 09/11/2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats §1, §34 og §35.

Bekendtgørelse nr. 784 af 21/06/2017 af lov om arbejdsløshedsforsikring mv. § 63 a.

JEG HAR LÆST RETTIGHEDER OG PLIGTER

Jeg slår de to Bekendtgørelser op, og bemærker at ikke en dansk dagpenge modtager (og nok heller ikke en menig  medarbejder på jobcentret) har en kinamands chance for at for at læse og forstå den lovtekst som disse formuleringer udformet i. 157 § i 25 afsnit i ganske alm. alm dansk jura sprog.

Jobcentret er jo bemandet folk der må være syge i hovedet.

Jeg sakser et tilfældigt afsnit:

Bekendtgørelse af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Herved bekendtgøres lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 31. januar 2017, med de ændringer, der følger af § 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38, 41-43, §§ 55 a, 56 a og 56 b, som indsat ved § 1, nr. 49, nr. 50, 52-56, 62-65, 67-69, 71, 73-75, 77-84, 86, 87, 90, 91, 93, 95, 97-104 og 109-112, i lov nr. 624 af 8. juni 2016, § 1, nr. 1 og 2, i lov nr. 1718 af 27. december 2016, § 2 i lov nr. 173 af 20. februar 2017, lov nr. 641 af 3. juni 2017 og § 4 i lov nr. 674 af 8. juni 20171).

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 46, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 5-7, § 47, § 48, § 49, stk. 1-3, § 50, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 51, § 51 a, § 52 a, stk. 2, 1. og 3. pkt., stk. 3, og stk. 4, 1. pkt., § 52 e, stk. 1, 1. pkt., § 53, stk. 2-7, stk. 8, 1. pkt., stk. 10 og 11, og stk. 12, 1., 5. og 6. pkt., § 55, stk. 1, stk. 4, 1. pkt., stk. 4, 2. pkt., nr. 5 og 6, og stk. 5, § 55 a, § 56, § 56 a, § 56 b, § 59, § 60, stk. 1-3, og stk. 4, 1. og 3. pkt., § 68, stk. 3, 1. og 3. pkt, § 70, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., § 73, stk. 1-4, og stk. 5, 2. og 3. pkt., § 74 a, stk. 1, nr. 4, § 74 e, stk. 2, stk. 3, 5. pkt., og stk. 6, § 74 g, stk. 5, § 74 l, stk. 10-14, stk. 16, 1. pkt., stk. 17 og 19, § 74 n, stk. 1 og 17, § 75 i, 2. pkt., § 75 j, stk. 2, 2. pkt., § 77 a, stk. 6, § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 3, § 84, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 2. og 3. pkt., § 85 c, stk. 6, § 85 d, stk. 3, 2. pkt., kapitel 12 b, § 86, stk. 3, 3. pkt., § 88, stk. 1, 2. pkt., stk. 4 og 5, § 90 a, stk. 2, 1. pkt., § 92 a, stk. 2, og stk. 3, 1. og 3. pkt., § 100 a, stk. 2, nr. 3, og stk. 3, og ophævelsen af kapitel 9 b, § 59, stk. 2, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 68, stk. 5, § 74 a, stk. 11-13, og § 74 l, stk. 1, 2. pkt., træder i kraft den 1. juli 2017, jf. § 14, stk. 2-4, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.).

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 52 a, stk. 6, og § 52 e, stk. 2, træder i kraft den 1. juli 2017, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1718 af 27. december 2016 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Tidspunkt for skift af dagpengesats for unge under 25 år og ph.d.-studerendes ret til arbejdsløshedsdagpenge)

Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 62 a, stk. 2, 2. pkt., træder i kraft den 1. juli 2017, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 641 af 3. juni 2017 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Midlertidig forhøjelse af timebegrænsning for frivilligt, ulønnet arbejde)……….

Det skal man skrive under på JEG HAR LÆST RETTIGHEDER OG PLIGTER
Hvad tænker de på inde i Jobcentret?

14. indlæg, Nyledig igen

Efter 10 uger sygdom er man “nyledig”. Så skal man til en 3 timers introduktion til ledighedsreglerne, det foregår i a-kasssen. Så får man en brush up i lovgivningen og de nyheder der er kommet i dette område.

Vi taler karensdage hver 3. måned som nu er indført, hvorved alle mister en dagpenge dag hver 90. dag, i virkeligheden bare en indviklet måde at nedsætte ydelsen på med godt 1%, videre taler vi om månedlige indsendelse af dagpengekort, præcis på dato plus max. to dage, er man for sent ude bliver dagpenge udbetalingen selvfølgelig også forsinket.

15. Indlæg, Nyledig” i jobcentret skal til møde med Linda Sommer

Tidsbestilling der er helt ude af kontrol.

Både i A-kasssen og på jobcentret blever jeg de sidste dag mødt af denne hilsen, så jeg skriver lidt blog i stedet for at søge job.

 

Da siden kommer op får jeg selvfølgelig en tid. 

Jobcentret vil også se en igen. Jeg bestiller tid til min “personlige rådgiver” som systemet siger. Min hedder Linda Sommer da jeg kommer der ind, tydeligvis af anden etnisk oprindelse end dansk, jeg spørger hedder du “Linda Sommer ?”.

Ahr, det er politisk bestemt at du skal have en personlig jobkonsulent så alle aftaler er med Linda Sommer, men systemet kan ikke vise dig ledige tider nok hvis du kun  kan se din egen konsulent inden for de dage som du har til rådighed inden den næste samtale skal være afviklet,

Så alle konsulenter hedder nu Linda Sommer i systemet når jeg ser dem,  så kan jeg altid finde ledige konsulentider og jobcentret kan så selv allokere tiderne til ledige jobcentermedarbejdere. Min sagsbehandler hedder altså Siham Mahyou.

Genialt.

Rådgivning på højt niveau.

Jeg har nu 51 afslag, næsten alle uden nogen begrundelse.

I dag fik jeg dette råd af min jobkonsulent:

Jeg skal tage alle de firmaer som jeg har fået afslag og skrive en uopfordret ansøgning til dem og gøre opmærksom på at jeg kan blive ansat helt uden udgift for virksomheden  i virksomhedspraktik eller med løntilskud.

Du skal skrive 5 uopfordrede ansøgninger om ugen.

Det er hvad højt uddannede jobkonsulenter har bygget af viden om korteste til veje til ansættelse i lønnet job. 72% af dem som kommer i job med løntilskud kommer aldrig tilbage til jobcentret.

Så jeg må smøge ærmerne op og i gang.

16. indlæg, Telefonmøde

Nu er jeg i ulønnet virksomhedspraktik. Det betyder fuldtidsjob, med pligt til at arbejde på fuldtid over for min arbejdsgiver, samtidig med pligt til at søge 2 jobs om ugen.

Jobcentret er flinke og tilbyder nu at anvende mere moderne teknikker når “møder skal holdes”. Jeg tilbydes et telefonmøde og sidder klar. 12:30 som de befaler.

12:33 første opkald fra jobcentrets telefonnummer, der er ingen i røret. Halloo. Er der nogen? Jeg holder røret i godt et minut og giver op. Det er dog bedre end sidste gang der var telefonmøde, der havde medarbejderen der skulle ringe mig op taget fri, så hun ringede hun først den næste dag.

Telefonen svigter eller måske har de taget en IP-telefon der er knyttet til jobcentret computer system i brug uden helt at vide, hvordan den virker.

12:34 andet opkald samme resultat, ingen i røret. Stakkels mig eller stakkels jobcenter ?

12:35 tredie opkald efter 30 sekunders skratten er der hul igennem til medarbejderen.

Nå hvordan går det ?

Får du søgt?

Det kan hun jo se i min joblog, men den har hun ikke læst.

Så kommer stjernespørgsmålet: Har du været på jobcenterets kursus i at skrive ansøgninger?

Nej men jeg har jo skrevet en del ansøgninger og faktisk sender jeg en kopi ind til jobcentret hver måned, har du læst nogen af dem ? Det havde hun tilsyneladende ikke. Jeg nævnte at mine kompetencer som jeg bruger i mit praktikjob,  hvor jeg laver hjemmesider, ikke blev udfordret i relation til at få job på det niveau, som jeg havde tidligere, men der var da muligheder for måske at få nogle timer hver måned når praktikken er udløbet.

Jeg nævner at et kursus som MCSA måske er et godt step-up ad kompetencestigen for at ajourføre min CV til år 2017. Jeg har nævnt det tidligere og også fået det skrevet i jobloggen, men den har min sagsbehandler tydeligvis ikke læst.

Hun spørger om kurset er på den regionale positivliste, jeg svarer ja.

Nå, men så er det en god ide at søge, hvorefter hun ryger over i en svada af undskyldninger for hvorfor det nok kommer til at tage lang tid med sagsbehandlingen, og pludselig midt i en sætning får jeg at vide at min samtale tid er udløbet og hun var nød til at lægge røret på nu.

Det gør vi så.

I samme sekund tikker der en mail en oplysning om der bag et link nu ligger en ny beskæftigelsesplan til mig som skal godkendes inden længe: Planen lyder:

Personens jobsøgning: Det er aftalt, at du under praktikken fortsætter med at søge 2 jobs om ugen. Indholdet i beskæftigelsesindsatsen: KURSUSANSØGNING: Du er vejledt om ansøgning af kursus. Der er ikke taget nogen beslutning. Du er også vejledt om, at der kan gå op til 10 dage, før du kan forvente en reaktion fra jobcenteret og at reaktionen godt kan være, at der mangler oplysninger, før at sagen kan behandles, eller at jobcenteret ikke har kunnet nå at behandle sagen og at den forventes at blive behandlet inden for en given tidsperiode. Du er anbefalet at tilmelde dig Mansoft, som flere IT-folk er kommet i job via. Opfølgning på indgåede aftaler: Du har søgt de aftalte jobs. Du er på Linkedin. Kommentar til CV:

 

Sjovt at jobcentret staves af jobcentret egne medarbejdere jobcenteret.

Samtalen varede 9 minutter og sluttede ligeså pludseligt, som den startede og der var intet i forløbet der blev sagt, som på nogen måde understøttede mig i at nå mit mål: at få et job. Samtalen udfyldte en opgave: Den gjorde det som medarbejderen var blevet afkrævet da hun blev ansat, men der var intet der på nogen måde viste at hun anede noget jobsituationen i det lokale arbejdsmarked, i mit fag, om mig, min sygdom som jeg ellers har spildt en del af jobcentret tid med, mine jobmuligheder, mine evner, mine tidligere ansøgninger, mit liv. Det vare en skin forestilling der alene skulle sikre at systemet har styr på mig.

17. Indlæg Timeout

Hver 20. minut bliver man begavet med denne besked fra Star.

Du er desværre blevet logget ud Jobnet, da du ikke har været aktiv i 20 minutter.

Du kan ikke være sikker på, at data er gemt.

Det er flere år siden at jeg senest har mistet noget indtastet data på min Apple Computer og selv på min Windows 10 er denne opgave også håndteret fejlfrit i over 1 år.

Men offentlige danske systemer, de er ikke klar endnu.

18. indlæg

Jeg mødte min hustru den 18.

Begge min børn er født den 18.

Følgetonnen her slutter, da jeg ved egen kraft, uden jobcentret indblanding finder mig et job.

18 blev mit lykke tal. 

Leave a Reply