Ankom igår, med fly fra København via Amsterdam, alt gik planmæssigt hele vejen. Bilen en Chevrolet Impala, blev afhentet i lufthavnen, og vi kørte straks afsted til 8. sal ovenpå 6 p-dæk som det ses på billedet til det beskedne hotel Economy Lodge i midten af byen Memphis, de 6 timers tidsforskel skal lige udlignes og det sker ved at vi tager en rolig dag i morgen. Vi blev her i 4 nætter til lørdag morgen. Denne weekend kalder amerikanerne labor day (lidt som Danmarks 1. maj) , en slags fejring af arbejderklassen overalt i USA. Det foregår i Memphis ved indtagelse af store mængder alkohol og fest i gaden især lørdag aften. Vi deltog mest ved at opleve en hel del larm og fest i gaderene iMemphis og på hotellet den sidste aften. 

Blues Trail 

Vi have inden afrejsen fundet dette website, som værende en guldgrube af information vedr. blues musikkens historie.

http://msbluestrail.org/locations/memphis-map Det blå skilt er så den fysiske repræsentation af de steder som websiderne omtalte. Nogen gange var det blot skiltet og intet andet, men for det meste fandt vi et hus, et museum , et pladestudie, en skole eller noget helt 3. der kunne fortælle lidt af historien om hvad der en gang var hændt på dette sted. 

Vi fulgte ikke Bluest trail slavisk, men den anden side viste det sig at hver gang vi fandt noget interessant om blues musik, de sortes kultur, USAs musik historie etc. så var der bid på dette site, med masser af meget lokal information om hvad der skete hvor og hvornår. 

 

De nederste mange etager var til bilerne som er meget vigtige på disse kanter, først på 8. sal fandt man de første værelser.

Memphis

I Memphis Tennessee, så vi så Graceland (helt fantastisk). Billedet viser Elvis’ poolbord, med det draperede 100m lange stof loftsgardin. Rock og soul museet, lidt mindre fantastisk, SUN studiet, igen helt fantastisk, i mens orkanen Isaac lige netop ikke nåede frem, mens vi var der. I går var vi på et fair (en slags lokalt marked med dyr og hobby) udstillet i Memphis. Det gjorde vi for at nyde den amerikanske kultur når den er værst og bedst. Værst når der var karruseller, og lotterier, neonfarver, musik og larm, gøglere overalt  i værste Dyrehavsbakkestil (gange 10). Bedst når en rodeo fætter laver et show med lasso, knivkasteri, en monolog der var en stand upper værdig, en hest han med lethed kunne få til at ligge på ryggen og bruges som motionsapparat.

Senere så vi amatørkonkurrencer a la x-faktor, strudsevæddeløb med sulkyer som det også ses på billederne,

2 mand i dødsdrom, mand inde i bur med 2 løver og 4 tigre samtidig og det var kun lidt farligt for manden. Dagen skulle være sluttet med en koncert med et af min ungdoms store rock helte, Marshall Tucker Band. Vi fik opvarmningen og de 3 første nummre, så kom hvad metrologerne kaldte “the aftermath” til hurricanen Isaac, et skybrud der på bare 2 minutter gjorde  koncerten slut, og 20 minutter efter var de græsenge de havde anvist os til at parkere på blevet til mudder grøfter som kun de kraftige 4 hjuls trækkere kunne komme igennem. Og da vi endelig kom ud med vores Chevolet Impala, blev den smurt ind i mudder af den forankørende i en sådan grad at forruden bogstavelig talt ikke var til at se ud af. Jeg gjorde klar til at jeg nok måtte ofre en bilvask på bilen efter kun 5 dages leje. Når irritationen er størst, er hjælpen nærmest. For i det samme brød nu et endnu værre skybrud løs over os på motorvejen, og på få sekunder var bilen spulet og rengjort alt  imens jeg holdt stille på motorvejen, medens jeg nu måtte lede efter knappen til katastrofeblinket. Jo i Amerika er alting både større og bedre, men samtidig også meget mere irriterende og værre. Og alligevel så ender hvert kapitel godt til sidst. 

 

Besøg på Gibson guitar fabriken.

Gibson, har 2 fabrikker, den nyeste og mindste ligger her midt i Memphis, (den anden ligger i Nashville). Her produceres kun semi hollow (hule) body guitar som modellerne 335, 339 samt hollowbody modellerne der ofte kaldes jazz guitarer 175, m.fl.

Siden 1998 producerer bare 65 mand samt et større arsenal af maskiner den samlede produktion. De producerer ca. 50 om dagen.

Man måtte desværre ikke fotografere produktionen.

Den er nu simpel nok, 3 lags lamineret træ formentlig særlig udvalgt til formålet, vædes, varmes op til , 240F (121C), presses med ca. 50 kg. til den kendte archtop (bue) i både for og bagside. På samme måde formes  kanten, hvor hvert stykkes skæres op til i 3 eller 6 guitarers kant. En massiv klods, som er identisk for både 335 og 339 modellerne saves ud i passende længde og lægges ind i kanten.

Kanten fores med en lang liste af små klodser. Top og bund forstærkes på bagsiden med en rillet bagklods på midten, det hele limes sammen og den tørrer i et passende antal minutter, udvendige kanter lægges i og det hele slibes og poleres meget længe. Så smides den sammenlimede krop i en CNC styret maskine og montage huller til alt laves, foruden lydhuller hvis designet kræver dette.

En delvis manuel proces er malingen, der fx. ved sunburst består i  først males sort, og det lyse tilføjes efterfølgende i mange omgange. Den mest tidskrævende håndarbejds proces består i afskrabning af den sorte maling fra de kanter der til slut skal fremstå hvide. Denne proces tager alene ca. 45 minutter.

Herefter poleres og pudses indtil guitaren har den kendte finish. Så skal halsene udskæres. Det er igen en 100 % CNC styret proces, en klods puttes ind, få minutter efter kommer en hals ud i passende dimensioner, med en rille til den af Gibson opfundne truss rod, en stålstang som gør halsen justerbar i et vist omfang. Oven på denne del af halsen sættes en lag – typisk af mahoni (truet træsort fra Indien eller Madagaskar). Den slibes og pudses for til sidst at blive forsynet med bånd, igen en 100 % maskinel proces..

Så sættes halsen på kroppen, nærmest klikkes sammen som Legoklodser der bare passer og endnu en pudsning og polering finder sted. Til slut kommer træklodsen hen til en montør som skruer et passende udvalg af elektronik på guitaren. Når han er færdig kommer den til manuel kontrol og trods megen kontrol gennem hele processen ryger alligevel 4 % af produktionen i til destruktion. Elektronik afmonteres og genbruges, træet smides ud. 

Clarksdale.

Idag har vi været til blues i blues’ens vugge Clarksdale, og det er en oplevelse som jeg aldrig glemmer, på en gang uhyre primitiv og simpel, og på samme tid dybt komplex. Stadig så står fundamentet til denne kultur, fuldstændig uspoleret tilbage i blues klubben Red, hvor vi fik alle klicheer om blues bekræftet, øl, sprut, sort ejer der nærmest driver bordel med sine kvindelige ansatte, alt for tykke sorte kvinder der danser som var det et samleje. Musikken udført tildels af en meget dygtig guitar ekvilibrist fra Californien, Robert “Bilbo” Walker, se foto, hvis hyre og penge til billetten – han skulle jo gerne kunne komme hjem –  blev indsamlet i en spand på gulvet, godt hjulpet af en fin trommeslager fra New York, og en så fordrukken lokal bassist at han til slut måtte fjernes fra scenen. Undervejs kom et par lokale sangere og musikere derfor ind og kompletterede det brogede billede. I baren solgtes øl og nede ved bordene gled den ene flaske sprut efter den anden rundt fra hånd til hånd for at løfte stemningen derop hvor den kun kan komme når man er herovre. Og så har jeg ikke nævnt et ord om hvordan der så ud. 

Det ville kræve flere sider, men helt kort – der var ikke forsøgt gjort rent i flere år. Virkeligheden den slår både fantasi, bøger og film med flere omgange. Lige nu sidder jeg på hotelværelset totalt proppet af indtryk, mens NFL (?) opgøret mellem Tennessee og NC State kører over skærmen, mens der løber en tekst nederst på skærmen her kl. 01:30 om at der tornado advarsel lige præcis i det county, Coahoma, vi befinder os i. Vi bor i et (indtil videre) solidt stenhus denne gang, så vores forholdsregler er at holde sig fra vinduerne, og hvis tornadoen  kommet helt nær, gemme sig i badekarret med en pude og dyne over hovedet. Jo sådan står der i hotelets bog om tornadoer!

USA er i sandhed et farverigt land med noget til alle sanser. 
Den fortsatte tur mod cajun landet i Louisiana bliver, derfor nok drejet lidt mod vest i det meldingerne fra de områder Isaac har hærget i Louisiana, lyder, at ikke alt er helt godt endnu.

Leave a Reply